Lys for mennesker og økosystemer - nye metoder til bedre udendørsbelysning
Nattens mørke er vigtigt for både dyr og mennesker, og udendørsbelysningen gør sit indhug i mørket. Fremtidens vejbelysning skal ikke alene skabe sikkerhed, tryghed, optimale visuelle forhold og skabe gode byrum, men også i stigende grad kunne værne om menneskers søvn og om dyr og økosystemer.
Nyeste viden om øjets receptorer og hvordan lys påvirker vores døgnrytme i kombination med teknologiens udvikling, giver nye muligheder for at styre vejbelysningen.
Styring efter lux og farvetemperatur er ikke nok til at optimere lyset til mennesker. Sensorer i byrummet og nye beregningsalgoritmer kan ændre styringen af udendørsbelysningen til i højere grad at passe til døgnrytmen hos mennesker og dyr.