TechTorsdag - Live fra Irland om droner som fremtidens infrastruktur.
Det tager i gennemsnit 4 minutter at få leveret sin pepperoni pizza med Manna. I gennemsnit! Det giver kun lige tid til at få styr på Fido, inden der lander en gang dampende varm krydderskinke på dørmåtten, firet ned fra 80 meter oppe med en kompostérbar snor, der er klar til at indgå i havens kredsløb fra snoren bliver klippet.
Manna hedder selskabet, der har fået Europas første licens til at bedrive kommerciel dronevirksomhed i hele Europa som led i udrulningen af en ny og luftbåren infrastruktur. Manna fik for alvor luft under propellerne i 2020, da corona buldrede frem, og der skulle leveres vacciner og fragtes tests frem og tilbage i tæt bebyggede områder uden menneskelig indblanding og smitte. Siden er der leveret alt fra Samsung smartphones til coca-cola og vævsprøver i zigzag fra lager til adresser i større irske byer samt i amerikanske Texas, hvor man startede med at levere det mest uundværlige - haste-slik og last minute-kostumer til Halloween.
Manna-dronen flyver på batteri og kan medbringe 3,5 kg varer og har en radius svarende til en storby. De behøver ikke "line of sight" og styres af AI. Det vil sige, at så snart adressen er tastet, kan dronen i princippet sætte kursen mod dit hjem og selv finde vej. Uden trafikpropper, svinkeærinder eller madbude med manglende stedsans. Og med et CO2-aftryk, der er 8 gange mindre end udbringning med bil. På et par minutter er maden, medicinen eller andre nødvendigheder nået frem. Velkommen til fremtidens last-mile-logistik, som allerede er udrullet i Irland og nu på vej til resten af Europa.
Vi får besøg af Manna Aero til TechTorsdag 8. maj kl 16. Her vil vi kunne høre mere om Manna's planer for at erobre resten af Europa og om hvilken anderledes hverdag, vi kan vente os, når der suser små pakkebude rundt om ørene på os som en helt naturlig del af bybilledet. Vi har indtil videre primært haft 2D infrastruktur (biler, scootere, cykler) til logistikløsninger, når varer skal det sidste stykke frem til slutadressen - the last mile. Men det ændrer sig nu med droner som 3D infrastruktur, og det kommer til fuldstændig at ændre bybilledet, når afstand til restauranter og butikker ikke er så vigtigt, og alle varer kan suse gennem luften på få minutter.
Om Manna Aero:
Startet af den irske serieiværksætter Bobby Healy i 2018, senere med investeringer fra blandt andre CocaCola. Bobby Healy har villet lave en "luftens folkevogn" med stor udbredelse, lavt behov for vedligehold og 100.000 flyvninger mellem hvert serviceinterval. Manna flyver ud for forretninger så forskellige som apoteker, slagtere og smartphone producenter i Irland og Texas og er på vej til flere dele af Europa og USA. Manna betragter sig selv som producent af "elektriske helikoptere" men med samme sikkerhedsniveau, som man ser i flyindustrien.
Vi glæder os til at se dig til TechTorsdag den 8. maj klokken 16.00.
BEMÆRK denne måneds TechTorsdag ikke falder på den første torsdag i måneden, da dette er 1. maj.
DAGSORDEN
Kom med indenfor hos Europas førende dronevirksomhed Manna og hør om deres vision for en dronebaseret verden
Hør om de nyeste muligheder med nye autonome, luftbårne teknologier for AI-baseret udbringning og hør, hvordan det forandrer indkøbsoplevelsen i bybilledet
Hør hvordan dronernes ankomst i hverdagen som naturlig del af infrastrukturen kommer til at forandre tingene om ørene på os
YDERLIGERE INFO
Hvornår:
torsdag, maj 8, 2025 · 5:00 p.m.
Copenhagen
Længde: 45 minutter
Pris:Gratis
Sprog:dansk
Hvem kan deltage?Alle med et eventlink kan deltage
Deltag i møde fra telefon?
kun lyd:Ikke tilgængelig
Bobby is founder and CEO of 'Manna Drone Delivery,' a visionary enterprise dedicated to revolutionizing suburban logistics through fast, affordable, and environmentally friendly delivery solutions. Additionally, Bobby is a co-founder of Meili...
Through keynotes, articles, workshops, seminars, and projects, we provide comprehensive insight into opportunities and challenges for companies and organizations in relation to new technologies, organizational development, innovation formats, and future business.