Havas Danmark inviterer til et Meaningful Morning live webinar om forbrugernes forventninger til brands post-Corona.
Allerede inden Covid-19 var der bekymringer blandt forbrugerne, som i den grad påvirkede forbruget og ikke mindst forventningerne til brands og virksomheder. Med Covid-19 fulgte mange nye bekymringer, og forventningerne til brands og virksomheder blev ikke mindre – tværtimod. Nu begynder samfundet stille og roligt at blive normaliseret, og i takt hermed begynder andre emner også at fylde på forbrugernes agenda.
Men hvor efterlader al dette brands? Hvilke forventninger har forbrugerne til brands fremadrettet? Stoler forbrugerne mere på brands, som har spillet en aktiv rolle igennem Corona-krisen? Vil virksomheder, der intet har gjort, blive straffet? Har Corona-krisen skabt endnu større forventninger til brands, og hvad er forbrugerne klar til selv at gøre?
Dette vil vi kaste lys over med udgangspunkt i et nyligt gennemført Prosumer studie samt Havas' Covid-19 tracking, som er udvidet med spørgsmål om forbrugernes fremtidige forventninger til brands post Corona.